IFC NETVÆRKSMØDE

22. MAJ 2014 | 16:00

Netværksmøder i Aalborg, Odense, København og Århus

IKT-bekendtgørelsen indeholder krav om IFC i projektkonkurrence, ved udbud, tilbud, projektering og udførelse samt aflevering. Fire indlæg vil vise erfaringer og lægge op til gruppedrøftelser blandt deltagerne. Indlæg og drøftelser vil efterfølgende blive redigeret og indgå i en vejledning om IFC i IKT-bekendtgørelsen.

Claus Roikjer
Projektchef Region Hovedstaden

Anders Scheel Nielsen
Projektleder Dalux

Casper Gullach
BIM specialist i Grontmij A/S

Frank Hollinger
Head Architect VDC | NCC

Jesper Sten Christensen
Senior consultant | NIRAS A/S

Direktør Gert Mølgaard
ICEconsult Mainmanager

MØDELEDERE

Lektor Kaj Jørgensen | Aalborg Universitet
Teamchef Stig Brinck i NIRAS A/S
Videncenterchef Michael Royal Petersen | Erhvervsakademiet Lillebælt
Team leader/BIM process manager Marianne Friis | schmidt/hammer/lassen architects

IFC i projektkonkurrence
Projektchef Claus Roikjer, Region Hovedstaden og projektleder Anders Scheel Nielsen, Dalux. Projektkonkurrencen om det 124.000 m2 store Nyt Hospital Nordsjælland er netop afsluttet og vinderen er udpeget. Minimale IKT-krav skræddersyet til projektkonkurrencen har stillet krav om aflevering af IFC, som derefter er blevet anvendt som en integreret del i bedømmelsen til at sikre konditionsmæssighed samt besvare en række løbende, tekniske spørgsmål omkring forslagenes arealer, teknik og anlægsøkonomi.

IFC ved projektering
BIM specialist Casper Gullach, Grontmij A/S

Ved udbud med mængder er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tilbudsliste og bygningsmodel. Hos Grontmij A/S indgår IFC-modellerne i procedurer med at kvalitetssikre mængderne og sikre sammenhæng i afleverede data. På tværfaglige projekteringsopgaver bruges IFC-modellerne også til kollisionskontrol mellem fagene, så konflikter løses inden udførelsesfasen.

IFC ved udførelse  
Head Architect VDC Frank Hollinger, NCC

Som entreprenør modtager NCC bygningsmodeller fra rådgivere. IFC-modellen anvendes til opmåling og til at trække mængder ud til egen kalkulation, ved tilbudsgivning samt granskning. NCC genbruger efterfølgende data fra modellen ved planlægning af byggeplads og i tidsstyring (4D).

IFC ved aflevering  
Senior consultant Jesper Sten Christensen, NIRAS A/S og 
direktør Gert Mølgaard, ICEconsult Mainmanager NIRAS er bygherrerådgiver for DNV Gødstrup og rådgiver om aflevering af projektdata til drift. Region Midt har valgt fælles system for CAFM (Drift- og vedligehold), som alle regionens ejendommeskal registres i og driftes under. Her er IFC-modellen databærer, og den anvendes i driftssystemet både ved indlæsning og fortsat drift. Hør om erfaringer og udfordringer.

0 kommentar(er)

KOMMENTAR