ONLINE NETVÆRKSMØDE 21. OKTOBER 2020 KL.15:00

ALLE TALER OM ISO 19650
...MEN HVAD KOMMER DENNE STANDARD TIL AT BETYDE FOR BYGGEBRANCHEN

BIM AARHUS og BIM CPH inviterer hermed til fælles online netværksmøde hvor vi har den store fornøjelse at byde velkommen til Teknisk Direktør, Peter Bo Olsen, VDC Planlægning & Support, MT Højgaard, der vil gøre os klogere på dette ganske omfattende emne.

Vi håber at rigtig mange medlemmer fra BIM Aarhus og BIM CPH, vil benytte lejligheden til at få ny viden samt stille spørgsmål til en af de fremmeste danske specialister på området om ISO 19650

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer.      

INDLÆGSHOLDER : Peter Bo Olsen

Peter Bo Olsen, Teknisk Direktør, VDC Planlægning & Support, MT Højgaard har i den seneste årrække deltaget som ekspert i den internationale BIM-standardisering gennem S-808 udvalget, Dansk Standard. Der arbejdes med standarder indenfor strukturering af informationer og modeller for bygge- og anlægsarbejder.

MODERATOR: Maria Kaas Thygesen, Senior Specialist, Rambøll

På netværksmødet vil Peter Bo sætte ord på, hvordan vi kan få gavn af at indtænke EN ISO 19650 i vores daglige praksis. Ligeledes kommer han med eksempler fra MT Højgaards projekter på, hvorledes 19650-frameworket giver gode muligheder for den gode danske digitale praksis.

Informationskrav er baseret på et forretningsmæssigt behov. Informationsflowet og det digitale samarbejde mellem parterne i byggeriet skal være knyttet til tidsplan for indkøb og udførelse. Kvalitetssikring af informationer er en central del af informationsflowet.